Tag: vaner; innovation
Innovation – medfødt talent eller et spørgsmål om vaner og træning?
by admin on jan.04, 2010, under Innovation og Karriere
Forestil dig at du har en enægget tvilling med præcis samme hjerne som dig.
I har begge 1 uge (syv dage) til at komme med idéen til et nyt innovativt produkt.
Du gør det du plejer, tilbringer ugen alene på dit kontor og tænker så det brager.
Din tvilling…1)går ud og taler med 10 forskellige mennesker, heriblandt en ingeniør, en boheme, en musiker, en hjemmegående far og en designer. 2) besøger tre start-up firmaer og observerer hvad de laver. 3) afprøver fem helt nye produkter. 4) viser en grov protoype til fem personer og 5) stiller spørgsmålene “hvad hvis jeg prøvede det her?” og “hvad ville du gøre her?” mindst 10 gange om dagen.
Hvem tror du vil levere den mest innovative ide?
Hvad er det der adskiller ægte innovatører fra alle os andre?
December (2009) nummeret af Harvard Business Review forsøger at give at give et bud på netop dét spørgsmål. Baggrunden er en undersøgelse, hvor Clayton M. Christensen et.al. over en periode på 6 år har undersøgt VANER hos 25 entreprenører, over 3000 ledere og mere end 500 personer som startede innovative virksomheder eller opfandt nye produkter. Undersøgelsen munder ud i 5 færdigheder som adskilte de innovativ ledere fra de andre:
o “Associating” Evnen til at forbinde ikke relaterede spørgsmål, udfordringer og idéer fraforskellige områder.
o “Questioning” Evnen til at stille de rigtige spørgsmål, frem for at finde de perfekte svar
o “Observing” Evnen til, med antropologens briller, virkelig at se verden som den viser sig for det nysgerrige sind.
o “Experimenting” Evnen til at opfatte verden som et laboratorium med mulighed for at afprøve alt.
o “Networking” At prioritere tid og midler til samvær med mange forskellige mennesker som kan tilføje nye perspektiver og ny viden og som de ikke altid er enige med.
I de mest innovative virksomheder, bare 15 % af firmaerne, spillede lederen en aktiv rolle i innovationen – kort sagt – de gjorde det selv! De resterende ledere følte sig ikke personligt forpligtet til strategisk innovation. De så deres opgave som facilitering af den innovative proces og opfattede ikke sig selv som innovatører.
Du kan læse mere her.