Tag: ideer
Idéudvikling er for alle!
by Laura on nov.26, 2010, under Innovation og Karriere
Den århusianske designvirksomhed Made By Makers (www.madebymakers.dk) som idéudvikler og produktudvikler for andre virksomheder, mener at idéudvikling skal være for alle. Derfor har de udviklet siden www.ideasforideas.dk hvor alle og enhver kan gå ind og få hjælp til at udvælge metoder og værktøjer til idéudvikling, alt efter hvor i udviklingsfasen man befinder sig, hvor øvet man er, hvor mange personer der skal deltage og hvor lang tids forberedelse man har til rådighed.

Når man har udfyldt de fire “kriterier” får man et antal metoder vist som kan være brugbare i situationen. Metoderne er vist med en beskrivselse af hvordan man anvender den, nogle eksempler og et billede.
Det er super let at gå til og en god mulighed hvis man trænger til at der skal ske noget nyt – på en anden måde end man plejer!