Den Innovative Gummiand

Morten Hejlesen fra Innovation Lab lavede i 2009 et oplæg om innovationskultur og kom heri med 9 bud på hvordan en sådan kan opdyrkes – eller hvad der kræves. Selvom det er over 3 år siden oplægget er lavet, holder de 9 tips stadig.

1. Innovationskultur er varm luft – uden strategi, struktur og processer
2. Tal forskelligt sprog – men skab fælles samtalerum og rammer
3. Topchefen skal være diktatorisk – og gå forrest for at skabe plads til innovation
4. Smid opfindertyper på porten – for innovation er en holdsport
5. Dræb kreativiteten systematisk – men kun når processen kræver det
6. Lav masser af fejl og fiaskoer – men gør det kompetent, hurtigt og billigt
7. Gør innovation til en rodebutik – og hold målrettet fast i eksperimenter
8. Del ud af dine hemmeligheder – bryd siloer ned og åben organisationen op
9. Glem alle jeres gode ideer – og begynd med brugere, teknologi og kontekst

Jeg fik et link til Berlingske Medias temanummer om Viden & Innovation tilsendt, og tænkte at det var der sikkert andre end mig der kunne søge inspiration i, hvorfor jeg her vil dele linket med jer

Find temanummeret her

Der er bl.a. artikler om forskerparker, offentlige/private innovationssamarbejder og meget mere.

Jeg sad og kiggede på YouTube og faldt over denne video omkring Doblins ti typer af innovation.

Se et tidligere blogindlæg for en skriftlig beskrivelse.

Torsdag d.22. september 2011 afholder vi konferencen “UseBox – din værktøjskasse til involvering af brugerne”. Konferencen er gratis at deltage i, men kræver tilmelding på www.viauc.dk/konferencer.

UseBox er et projekt hvori vi har udviklet en værktøjskasse til aktiv involvering af brugerne i innovationsprocesser. Det skal være let for virksomheder og offentlige organisationer at gøre brugerne til en aktiv del af innovationsprocesserne, og det skal være enkelt og ligetil at bruge brugernes input direkte i udviklingen.

Kom og få en introduktion til hvordan du – ganske gratis – kommer igang med at bruge værktøjskassen, så du let og enkelt kan sammensætte et forløb hvor brugerne generer et fysisk output.

Læs mere på www.usebox.dk

Vi kan ikke komme uden om at sociale medier fylder meget i vores allesammens hverdag, men hvordan bruger vi disse sociale medier kommercielt og hvordan involverer vi brugerne med dem?

Det var nogle af de spørgsmål jeg gik og grublede over, så da en tidligere kollega fortalte mig om bogen “NQ: Involvering med sociale medier” tænkte jeg at her var måske nogle af de svar jeg gik og ledte efter.

Bogen er skrevet af Jacob Bøtter (bl.a. grundlægger af Wemind) og i Lars Kolinds forord til bogen skriver han: “I en verden med stigende kompleksitet spiller din IQ en stadig mindre rolle. I stedet er det din NQ – din netværkskvotient – der afgør hvor godt du og din virksomhed klarer sig. Det er udgangspunktet for denne bog, hvor Jacob Bøtter præsenterer 55 konkrete forslag til, hvordan du kan involvere kunder og kolleger med sociale medier.”

 Hvert forslag starter med en kort beskrivelse af metoden, efterfulgt af et praksiseksempel, hvorfor det er let og overskuelig hurtigt at vurdere om det er et forslag der vil være aktuelt at arbejde videre med i ens egen situation. Og så er bogen på dansk

Det tog mig et par timer at læse bogen og jeg har nu 11 ideer, jeg skal have kigget nærmere på og involveret mine kollegaer i. En virkelig god investering.

Tjek hjemmesiden www.NQ.dk for at læse mere om bogen, finde eksempler og følge deres blog.

God fornøjelse med involvering gennem sociale medier!

Det kan i en travl hverdag med fokus på drift være svært at få tid til innovation, men udvikling er nødvendigt for at overleve på sigt. Men hvordan får man overbevist kollegaer og chefer om, at der skal bruges tid – og penge – på innovation og udvikling?

En mulighed - som vi selv har god erfaring med - kan være finansiering (eller delvis finansiering) gennem offentlige puljemidler, og deltagelse i projekter i større konsortier, hvor flere partnere – både offentlige og rivate – går sammen om at udvikle. Men at finde de rigtige puljer at søge kan være en jungle.

Derfor vil jeg gerne henvise til vækstguiden, som er en side der har samlet en lang række offentlige tilbud til skabelse af vækst og udvikling i virksomheder. Siden findes på www.vækstguiden.dk og er bygget op med en søgefunktion (”Guide til tilbud”), hvor du som virksomhed kan gå ind og klikke igennem forskellige begrænsninger i fire trin, hvorefter du får en række mulige puljer du kan søge.

Jeg er selv ny i hele denne projektansøgnings-jungle, og har haft stor glæde af vækstguiden, da den simpelt og hurtigt gav mig et overblik over hvilke puljer der var relevante for mig med min idé til et udviklingsprojekt.

En anden side jeg har gjort brug af er www.teknologiudvikling.dk som har samlet de puljer der støtter projekter med fokus på udvikling af teknologiske tiltag og produkter indenfor et bredt udvalg af industrier og teknologier.

Ved at klikke på en af de tre bokse kommer man let frem til de muligheder man har for at søge midler til sit udviklingsprojekt.

Fælles for de to sider er, at man på forhånd skal have gjort sig overvejelser om hvilken slags udvikling man ønsker (hvad er det for en type projekt) og hvad det er for en projektidé man har.

Hvis I har behov for sparring eller mangler en konsortiepartner skal I ikke tøve med at henvende jer – vi er altid interesserede i at deltage i spændende udviklingsprojekter, og har stor erfaring med dette. Både som partner og projektleder.

God fornøjelse med udviklingen af jeres projektideer!

I vores afdeling bruger vi denne model til at fortælle om de 4 faser i innovationsprocessen, når vi skal forklare, at innovation er en proces, som består af flere faser. Ofte er det den kreative fase, der får mest af opmærksomheden, den hvor man skal sprænge rammerne og tænke ud af boksen, hvilket jeg udmærket forstår. Hvem vil ikke gerne være kreativ og få lov til at lege med nye ideer?

Udfordringen er bare, at der ligger en mere alvorlig fase bagefter som man også skal igennem for at man kan nå ud i den sidste fase med værdiskabelsen. Nemlig udviklingsfasen.

De kreative ideer skal videreudvikles og de skal også kunne beskrives som koncepter, skrives ind i business cases eller andre lignende projektmodeller. Det er hårdt arbejde!

Vi skylder de såkaldte gode ideer, at de får denne videre forarbejdning, så de også fremstår som gode og veldokumenteret ideer overfor en given ledelse eller beslutningstager, som er den person, der løber en risiko ved at lade ideen blive til virkelighed.

Så det var her Viljen kom ind – viljen til at fortsætte med den gode ide, selvom det til tider kræver hårdt arbejde af få den beskrevet og dokumenteret den fremtidige værdi af ideen.

Modet handler om, at man gør sit for at den innovative ide får et videre liv. Ét eksperiment er mere værd end 1000 ekspertvurderinger, det var i hvert fald min tidligere chefs budskab, professor Anders Drejer AAU. Derfor skal man i udviklingsfasen forsøge at finde ud af, hvordan kan man teste ideen af? Kan ideen køre som et eksperiment i en afdeling, vil jeg tage ansvaret for at vi får det gjort, hvordan vil vi måle at ideen har en effekt?

Kort fortalt handler det om at lave en mini handlingsplan for afprøvningen og at have Modet til at efterleve den.

I sidste uge havde vi fornøjelsen af at deltage på et af Horsens Kommunes interne innovations netværksmøder. Vores bidrag til dagen var, at få omsat en række ideer (som de havde lavet på forhånd) til nogle helt konkrete forslag som de kunne tage med hjem og afprøve. Det gik faktisk rigtig godt og det bliver spændende at følge med i, om disse eksperimenter bliver udført her op til sommerferien, Modet og Viljen var i hvert fald til stede.

Begrebet velfærdsinnovation har i den seneste tid hastigt vundet frem i den offentlige debat omkring overlevelsen af vores velfærdsstat. Kort fortalt handler det om, at vi skal nytænke sektoren og finde muligheder for forbedringer eller helt nye måder at gøre tingene på. Udfordringen ved velfærdsinnovation fremfor den mere gængse innovationsudfordring er, at markedskræfterne til tider er sat ude af spil og der eksisterer monopoler på flere af ydelserne. Så hele spørgsmålet omkring værdi er mere diffust, værdi for hvem? Borgeren, medarbejderen, staten, brugerne eller samfundet?

En af de helt store udfordringer ved velfærdsinnovation i de danske kommuner, som vi oplever det her på VIA, er selve økonomimodellen bag ved mange af ydelserne. Siloproblematikken kender de fleste til, men går vi ind og ser på, hvordan driften foregår i en typisk kommunal decentral afdeling som f.eks. et plejeteam, så finder man en modstridende udfordring som umiddelbart ikke kan løse sig selv. Rigtig mange af de ydelser, vi som borgere modtager fra kommunen, er vi blev visiteret til. Det er på den baggrund, at midlerne kommer ud til de decentrale enheder. Disse midler bruges primært til ansættelse/fastholdelse af medarbejdere/kollegaer.

I praksis betyder dette, at de personer, som tager ud og visiterer borgere til f.eks. en række hjemmeplejeydelser ofte har et incitament til at øge behovet, da dette vil give flere decentrale midler og dermed hjælpe egen lokale afdeling. Konsekvensen ved at nedskære behovet for ydelser hos borgeren vil ofte resultere i, at man mister en kollega i egen afdeling. Så problematikken er, at man ønsker at holde et niveau, gerne stigende, hvis man ikke vil risikere at miste en kollega. Denne logik gør det svært at indføre begrebet innovation, hvor man gerne skulle lave tingene smartere og mere effektive for at lykkes.

Jeg har hørt masse af historier fra militæret omkring benzinbudgettet, der skulle bruges op til nytår og køretøjer, som stod i tomgang. Det har også været hospitaler, der tilbyder kejsersnit for at undgå sene nattevagter og mange andre mere eller mindre” løse” historier omkring budgetter, der skulle bruges, ellers fik man ikke pengene næste år. Heldigvis er der sket meget på dette område, mange offentlige afdelinger har fået muligheden for at spare op og de bliver også belønnet, hvis de sender noget tilbage til den store kasse. Men det hjælper ikke noget på problematikken omkring øget effektivisering i egen afdeling, der belønnes med en fyreseddel. Vi kan ikke bede vores medarbejdere om at innovere sig ud af deres eget arbejde!

Hvis vi i højere grad skal lykkes med innovation på velfærdsområdet, så skal den bagvedliggende økonomimodel laves om, eller i hvert fald nytænkes. I den forbindelse kom jeg til at tænke på en artikel bragt i Information fra 2007, der omhandlede social innovation i England og hvordan flere nye plejehjem blev startet op som frivillige organisationer. Her var modellen en form for privatejet, men med ”holdningen/kulturen” fra en frivillig organisation. Modellen lander et sted mellem offentlig og privatejet. Se link for beskrivelse: http://www.information.dk/140220

Den store forskel er arbejdskulturen i denne form for organisering, hvor man har mulighed for at belønne medarbejderne efter deres indsats. Det nævnes også i artiklen at sygefraværet er væsentlig reduceret i denne model.

Men det er bare et forslag, at lave en semistruktureret form for privatisering, der er mange andre måder at tænke nyt på, når det kommer til hvordan organiseringen skal se ud i vores velfærdssektor.

Et andet forslag som jeg til vil pege på, er fra Christian Bason. Det handler om, at det offentlige skal se på borgerne med et andet sæt briller. For at kunne levere fremtidens ydelser skal den offentlige sektor være bedre til at forstå borgeren og dens behov. De offentlige ledere skal også i den forbindelse leve efter nogle nye principper, som bedst kan beskrives som en ny kultur. F.eks. skal offentlige ledere ikke være tilfredse med en middelmådig og dyr service. Der skal herske en professionel empati, hvor medarbejderne øver sig i at sætte sig i borgernes sted. Nye løsninger skal ske i samskabelse med borgerne. Og til sidst skal der være fokus på den værdi, der bliver skabt, Oplever borgerne en forbedret service, bliver der sparet penge og er det smartere? Se hele artiklen på følgende link.

http://www.lederweb.dk/Strategi/Innovation/Artikel/87865/Borgeren-skal-i-centrum—ikke-forersadet

Bolden er kastet op, kom gerne med gode forslag til hvordan vi lykkes med velfærdsinnovation i disse spændende tider.

… Og dermed skaber værdi. Der skal altså mere end bare en kreativ idé til, for at være innovativ – men kreativiteten og ideerne er et godt første skridt på vejen!

Hvis du arbejder med kreativitet og idéudvikling og trænger til lidt inspiration, har Innofactory samlet en masse teknikker og metoder i deres digibox. Her kan findes alt fra overordnede modeller til idéudviklingsteknikker og energizers.

Gi ind og læs beskrivelserne eller se små filmklip på http://digibox.innofactory.dk.

For de af jer, der endnu ikke er loyale “subscribers” af Springwise’s ugentlige innovations-nyhedsbrev, kan vi kun på det varmeste anbefale at råde bod på den fejl.

Springwise er et innovativt trendspotter netværk, som i praksis fungerer ud fra de højt besunge principper om crowdsourcing - det er os; brugerne der dagligt spotter nye innovationstrends og indrapporterer dem til Springwise.

Resultatet er en ugentlig trendrapport med levende og konkrete eksempler på, hvordan mennesker på hele kloden innoverer. I denne uge kan du blandt andet læse om græske genbrugsmarkeder, et konkret eksempel på ‘crowdfunding’ (finansiering via masserne) og pedal-drevet kompostering.

Pedaldrevet genbrug

Det er forfriskende fri for flotte termer (nuvel, crowdfunding er ikke just et hverdagsudtryk, men alligevel…) og vanskelige vendinger – og så er det som sagt, så konkret at man risikerer at blive direkte inspireret i sin egen praksis, så pas på!

God fornøjelse.

http://www.springwise.com/